Når 1+1 giver meget mere end to

11.02.2022

Flere danske dataprojekter, der anvender GeoFA, oplever manglende samarbejde på tværs af siloer.

Aktører fra store dataprojekter er helt frivilligt gået sammen om at forbedre fælles data, til gavn for de enkelte projekter men også til gavn for alle, der med samarbejdet i GeoFA vil få fri adgang til data.

Ved OffDig 2021 blev det beskrevet på denne måde:

”En velfungerende, moderne og fremsynet infrastruktur er dét, som binder den offentlige sektor sammen. Vi skal turde at tænke langsigtet, vi skal hylde sammenhængen, arbejde på tværs – udover egne mandater og ressortområder, og vi skal tegne vejviseren mod den fremtid, vi skaber, sådan at vi kommer væk fra siloløsninger og snæversyn.”

På OffDig 2022 kan du høre mere om GeoFA under overskriften ‘Sammen om nye fællesoffentlige data.’

Disse tre projekter bidrager bl.a. til en fremsynet og moderne datainfrastruktur:

Konkret er projekterne gået sammen om at udnytte den eksisterende datainfrastruktur (GeoFA), og delvist den eksisterende datadistributionsplatform (Udinaturen.dk) som fælles element.

Projekterne har valgt at arbejde sammen om at løfte datakvaliteten og udvikle eksisterende data, fremfor at begynde at skabe nye data i hver deres projektsilo.

GeoFA stiller data gratis til rådighed for alle, så de forbedrede data i fremtiden kan udnyttes af andre myndigheder eller private virksomheder i  innovative løsninger.

I projekterne er der fokus på data til rekreation, turisme og tilgængelighed. Men fremtidige projekter kan løfte en indsats indenfor mobilitet, grøn omstilling og cyklisme.