Nyt fra bestyrelsesmødet 12. november 2021

01.12.2021

Bestyrelsen behandlede bl.a. forslag til arbejdsprogram 2022, budget 2022 samt forslag til forretningsmodel, og dette materiale ligger klar til behandling på  repræsentantskabsmødet 2. december 2021.

Processen omkring udarbejdelse af Arbejdsprogram 2022 blev drøftet, og bestyrelsen besluttede, at der i 2022 skal afholdes tre medlemsarrangementer i maj/juni, hvor medlemmerne får mulighed for at give input til Arbejdsprogram 2023. Disse input vil indgå i bestyrelsens arbejde med at prioritere og fastlægge Arbejdsprogram 2023, som starter på bestyrelsesseminariet i august.

Bestyrelsen drøftede datadagsordenen på klimaområdet og vil løbende følge denne dagsorden med henblik på at følge, hvordan GeoDanmarks dataportefølje kan indgå i klimarelaterede projekter.

Læs mere om ’Databrug i klimatilpasning’ i denne rapport, som er udarbejdet af KL under det kommunale GeoDanmark.

Læs hele referatet fra bestyrelsesmøde 12. november 2021 her