Strategi for udvikling af GeoDK

30.03.2023

Systemforum arbejder løbende med at udvikle GeoDK ud fra brugernes ønsker og behov, men Systemforum drøfter også løbende om der er nogle funktioner, som ikke længere bliver anvendt i samme grad som tidligere, og dermed kan fjernes. Forum vil derfor på de kommende møder drøfte en strategisk retning for den videre udvikling og vedligehold af systemet – også noget som er i tråd med foreningens arbejdet med en strategi for grunddata og en ny specifikation.

Systemforum har netop sendt en tilfredshedsmåling til alle kommuner og fristen for deltagelse er fredag den 14. april 2023. Vi håber på stor deltagelse.

Desuden har Systemforum vurderet, hvilke ændringer der skal arbejdes videre med i forbindelse med release 1.24. I forbindelse med drøftelserne af ændringer til systemet blev der nævnt et lille tip, som du også får her:

Hvis du trykker på Ctrl + H når du arbejder i GeoDK, så hhv.  slukker eller tænder du for alle lag. Det er da smart.

Du kan læse referatet fra mødet i Systemforum på hjemmesiden.